ÆREFULDT: Udnævnt hos 136 årige Hadsund Håndværker & Borgerforening

HADSUND: Niels Skjødt, mangeårigt medlem af 136-årige Hadsund Håndværker og Borgerforening blev forleden udnævnt som Æresmedlem ved en lille højtidelighed på plejecentret Teglgården i Als.

Niels Skjødt kom med i foreningen i 1994, og han har været meget aktiv i foreningsarbejdet - både som menigt medlem, men også som aktiv i bestyrelsesarbejdet i mange år.

Niels Skjødt er født 29. januar 1943 i Aarhus, hvor han også vokset op.

Efter skoletid kom han i lære som kontorassistent i en Tømmerhandel.

Efter læretiden fulgte en del job.

Blandt andet har han arbejdet på en margarinefabrik i Fredericia, hos Shell og flere andre steder i Jylland og på Sjælland, inden han sidst i 70’erne blev ansat som økonomichef hos firmaet Implast A/S på Hadsund Syd, hvor han også var direktør.

Fritiden har Niels Skjødt blandt andet brugt i Håndværker og Borgerforening, og sammen med hustru Inger, parrets to 2 børn, Thomas og Anette, samt deres tre børnebørn.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...