Klinikken på Storegade 36a er meget mere end negle og derfor har den skiftet navn til Skønhedsklinikken Helle Vammen

Indehaver af Negleshoppen på Storegade i Hadsund har skiftet navn til ”Skønhedsklinikken Helle Vammen”.

Helle Vammen fortæller her, hvorfor hun hat skiftet navn til ”Skønhedsklinikken Helle Vammen”.

- Det er ganske enkelt fordi, at jeg over den seneste tid har udvidet forretningen med flere skønhedsbehandlinger, og har i den forbindelse valgt også at ændret navnet på klinikken. Ligeledes har jeg investeret i nyt apparatur, blandt andet en såkaldt ”Beauty Angel Lyset” maskine.

- I dag er klinikken meget mere end bare neglebehandlinger, så jeg følte, at navnet begrænsede mig, selv om navnet har fuldt mig i mange år. Mange kender mig fra neglebehandlinger og mine mesterskaber, og derfor var det nærliggende at bruge mit navn som kliniknavn. Nu glæder jeg mig over, at jeg har et skønt team omkring mig, og vi hver især kan få lov til at lave de behandlinger vi elsker mest, siger Helle Vammen.

Historien

Helle Vammen åbnede helt tilbage i 2007, klinikken under navnet ”Negleshoppen”. Helle Vammen er også ejer og den primære leder af den daglige drift.

I 2006 påbegynder Helle uddannelsen som negletekniker, og blev hurtigt en af de allermest dedikerede negleteknikere i landet. Det der startede som en hobby udvikler sig, og Helle tog en række uddannelser indenfor forskellige produkter og teknikker, så der hurtigt kommer mange diplomer op at hænge på væggen.

DM i negle

Allerede i 2007 deltog hun ved Danmarks Mesterskabet i negle, dog blot som gæst. Her oplevede hun branchen helt tæt på, og beslutter sig for at gå all in i denne branche af skønhed.

Helle tilmeldte sig sit første kursus i ”Konkurrence negle” i 2008, så der blev trænet, trænet og trænet gennem hele året, hvor hun forfinede sine teknikker, og skabte smukkere og smukkere resultater.

For selv om det måske ser nemt ud, når man sidder til en behandling, så ligger der 1000 vis af timers hård træning bag, for at opnå det perfekte resultat, hver gang!

Endelig i 2009 stillede Helle Vammen op som debutant til sit første Danmarksmesterskab i negle, og det viser sig at blive en helt fantastisk weekend.

Nailart

Hun endte på podiet med ikke mindre end et dobbelt Danmarksmesterskab i både franske negle og i nailart. (Nailart er en konkurrenceform hvor det – som navnet afspejler – er negle udført som små kunstværker, med et tema hvor såvel neglemodellen, tøj, farver, negle og accessories nøje er afstemt med hinanden.

Herefter var nye mål sat, og Helle Vammen vandt gennem de næste år mange konkurrencer i Danmark, men også internationalt opnåede hun mange flotte resultater: Seks Danmarks Mesterskaber, flotte placeringer ved Europamesterskaberne, flotte placeringer ved World Cup og bronzemedalje til Nail Olympics i London.

Underviser

I 2011 blev Helle Vammen udtaget som educator (underviser), og rejste til Korea for at tage sin eksamen, og samtidig deltage i Global Nailcup.

Det betød, at hun i dag kan uddanne andre negleteknikere med internationalt diplom, og med internationale standarder.

I 2014 - efter endt barsel - åbnede Helle den nuværende klinik i store nye lokaler, midt på gågaden i Hadsund under navnet Negleshoppen.

I 2018 ændrede hun navnet til Skønhedsklinikken Helle Vammen, og er nu blevet et kendt brand indenfor branchen, både hos andre negleteknikere, og ikke mindst hos de mange, tilfredse kunder, der hver dag besøger klinikken for at blive behandlet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...