Normalt stopper sæsonen i marts, men ved kun at mødes en enkelt aften om ugen formår Assens ungdomsklub at strække sæsonen til udgangen af maj

ASSENS: Som den sidste af 10 ungdomsklubber har også Assens ungdomsklub meldt sæson forbi.

Normalt stopper sæsonen i marts, men ved kun at mødes en enkelt aften om ugen formår Assens ungdomsklub at strække sæsonen til udgangen af maj.

Som finale slap de unge gækken løs, idet Mariagerfjord Ungdomsskole sejlede til Dania med deres deres ribbåd, vandscooter, våddragter og redningsveste.

Så kunne de unge ellers forlyste sig med en tur på fjorden i regn og blæst.

På land stod klubpersonale klar med tæpper, og der blev der serveret grillpølser.

Selv om sæsonen nylig genstarter til september - og da igen med to ugentlige aftener - befinder Assens Ungdomsklub sig nu ikke helt ude af syne.

Således bidrager de unge til Assens Idrætsforenings sportsuge torsdag, fredag, lørdag og søndag.

På førstedagen maler de unge ansigter på børnene.

Og ved byfesten i august står Assens Ungdomsklub for fredagens børnediskotek for børn fra byen og oplandet.

I øvrigt i samarbejde med Assens Borgerforening.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...