Koncerten foregår onsdag 18. december klokken 17

HOBRO: Du kan næsten ikke undgå at komme i julestemning bare ved tanken om en hel sal fyldt med sangglade julenisse-børn, et underholdende Randers Kammerorkester og et fantastisk publikum.

Børn fra seks skoler

Sådan dufter lokkemaden til familiekoncerten Koncerten afholdes i år onsdag 18. december klokken 17 på Mariagerfjord Gymnasium,

Her samles nemlig 200 syngende elever fra Mariager Skole, Assens Skole, Solhverv Privatskole, Hadsund Skole, Mariagerfjord Idrætsskole og Vindblæs Friskole for sammen med Randers Kammerorkester at sende julens sange og melodier ud over rampen.

Dirigent David Riddell svinger taktstokken.

For ottende gang

Det er ottende år, at Mariagerfjord Kulturskole på denne vis inviterer til en altid festlig familiejulekoncert med over 200 børn fra Mariagerfjord Kommunes 4. klasser.

Alle - både publikum og optrædende - kan se frem til en musikalsk oplevelse.

Uanset musikalsk baggrund og sangstemme giver koncerten børnene en fantastisk mulighed for at fejre julen på en sjov og underholdende måde.

Ind i alle hjerter

Børnene får en stor oplevelse sammen med et professionelt kammerorkester foran et stort publikum.

De hører og ser - måske endda for første gang- den klassiske julemusik og de flotte klassiske instrumenter udfolde sig.

Også i fjor blev koncerten en vældig succes. Sammen med det veloplagte Randers Kammerorkester gav de over 200 børn publikum en juleoplevelse, der gik helt ind i alles hjerter.

Billetter sælges på www.himmerlandsbilletten.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...