Ældre Sagen, Hadsund inviterer til sang og underholdning af Kirsten Siggaard fredag eftermiddag 24. maj i Hadsund KulturCenter

HADSUND: Ældre Sagen, Hadsund inviterer til sang og underholdning af Kirsten Siggaard fredag eftermiddag 24. maj i Hadsund KulturCenter.

- Arrangementet er i forbindelse med Elro-dagene og starter kl. 14.30, oplyser Jytte Pedersen og efter underholdning serveres eftermiddagskaffe/te med kage, men tilmelding er nødvendig, på vores hjemmeside

Arrangementet er en del af ELRO-dagene og ELROFonden sponserer underholdning, så man skal kun betaler for eftermiddagskaffen.

Favner bredt indenfor dansk showbizz

Kirsten Siggaard favner bredt og har erfaring indenfor både musicals, pop, swing, Grand Prix, revy, teater, sange fra Patsy Clines repertoire og meget mere.

Et utal af plader er blevet indspillet såvel som solist og med Søren Bundgaard, Swing Sisters, ØM og Flemming Jensen. Endvidere har hun lavet duetter med navne som Gilbert O’’Sullivan, Tommy Köerberg og Otto Brandenburg samt Poul Bundgaard. Derudover har hun haft stor succes inden for teaterverdenen.

I 1986 debuterede hun med farcen ’Solstik’, og 5 år senere var det ’Piaf’. Året efter havde hun overskud til både ’Kys Hinanden’ og ’Swing Sisters’. I 1993 var det ’Les Miserables’, som havde glæde af Kirsten Sigaards talenter. Senest har det været som Mrs. Potts i ’Skønheden & Udyret’ på Det Ny Teater. Kirsten Siggaard kan med sin brede erfaring sammensætte et program til enhver lejlighed.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...