Hadsund Museumsforening & Lokalhistoriske Arkivs aldrende medlemmer har brug for en foryngende forstærkning

HADSUND: Det er ingen hemmelighed, at mange af Hadsund Museumsforening & Lokalhistoriske Arkivs medlemmer (HMLA) i dag er af ældre årgang og har været medlemmer i mange år.

- Og da de ikke bliver yngre, vil vi meget, meget gerne have nye - og gerne - yngre medlemmer.

Udtalelsen kommer fra Museumsforeningens formand Dennis Lybech.

Han anfører, at de er brug for frivillige hænder, hvis der fortsat skal være penge til de praktiske opgaver på Hadsund Egnssamling, Rosendals Alle 8, hvor museet har til huse.

Frivillige er rygraden

Her hjælper HMLA til. I tilgift er også Lokalhistorisk Arkiv kommet til.

- Rygraden i Hadsund Museumsforening udgøres af de frivillige og ikke mindst vore medlemmer.

- Frivillige tiltrækkes af mange forskellige grunde, og det samme gør vore medlemmer, men alle vil gerne være med til at bevare vort gamle museum og arkiv.

- Og uden frivillige/medlemmer, ingen forening.

- Sådan er vilkårene i vor forening og arkiv, anfører Dennis Lybech.

Det gælder mange andre foreninger rundt omkring i landet.

Det til trods har mindre end hver 10. forening en strategi for rekruttering af den frivillige arbejdskraft

Hvad kræfterne bruges til

- Vore kræfterne kastes i stedet efter at udvikle og at arrangere forskellige aktiviteter.

Indsatsen med at tiltrække frivillige syltes.

- Det kan der være mange gode grunde til.

- Men uanset årsagen, så vil vi meget gerne have flere medlemmer.

- Derfor håber vi, at flere vil museumsforeningen, og melde sig ind, hvis vi skal beholde en støtteforening til museet og frivillige på arkivet, efterlyser Dennis Lybech.

Vil du hjælpe

Bestyrelsen vil i den kommende tid udsende nye medlemsopkrævninger, som den håber, at nuværende og kommende medlemmer vil benytte og dermed støtte foreningen.

Hvis du gerne vil være en af de fe frivillige på Lokalhistorisk Arkiv i Hadsund, kan du kontakte arkivet på: lokalarkivet-hadsund@outlook.dk.

Eller du kan ringe til arkivleder Pia Karsten på mobil 9387 9560.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...