Store træer beskåret på vejen ud mod Als Odde

En del store træer tæt ved vejen ud mod Als Odde er blevet beskåret.

Træernes kroner rakte ud over vejbanen, og man frygtede, at de kunne knække af i en vinterstorm og falde ned på vejbanen og således være til fare for trafikanterne.

Strækningen fra Helberskov til Mariager Fjords udmunding er en del befærdet, også i vinterhalvåret til sommerhusene, der ligger yderst, ligesom området på kanten af fjord og hav er et yndet udflugtsmål.

Ud over to- og firehjulede køretøjer færdes også adskillige gående på strækningen.

Et firma var hyret til arbejdet, der hurtigt var overstået.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...