Gårdspladsen på Lille Vildmosecentret forvandles på søndag til en markedsplads med mange boder.

LILLE VILDMOSE: Snart nærmer tiden sig, hvor vi fejrer Mosens Dag på Lille Vildmosecentret og i år afholdes arrangementet søndag 1. september kl. 10.

Hele dagen er der gratis entré og togkørsel ned til Birkesøpavillonen, hvor mosens lokale ornitologer vil stå klar til at fortælle gæsterne om det fantastiske fugleliv, som er ved den nyetablerede sø. Togkørsel med det gamle Tørvetog er sponsoreret af Vildmoseforeningen og entréen til Lille Vildmosecentret er sponsoreret af Eurowind.

De besøgende kan igen i år glæde sig til, at gårdspladsen forvandles til en markedsplads med forskellige boder. Her kan bl.a. smages nyslynget honning, spændende snapse, vin, whisky, bær og æbler. Der kan også købe friluftstøj, hjemmestrikkede sweatere, lokalt kunsthåndværk og meget, meget mere. På den gamle Vildmosegaard vil der også være udstillere, som viser deres ting frem for de besøgende og som gerne fortæller om deres håndværk. Til frokost vil der være mulighed for, at købe bl.a. fisn’n’chips, flæskestegsburgere og grillede pølser. Er I mere til de søde sager vil der være mulighed for, at bage en pandekage over bål eller købe nybagt kage med kaffe. Det er som altid en god ide at huske kontanter eller mobiltelefonen, da de fleste udstillere tager Mobile Pay. Husk gerne kontanter.

Aktiviteter for hele familien

Ta’ din nabo, svigermor eller børn under armen og få en hyggelig dag sammen på Lille Vildmosecentret – vi garanterer, at der er rigeligt med aktiviteter at fornøje sig med.

I kan glæde jer til at se et krondyr fra Tofte Skov blive flået imens centrets naturvejleder fortæller om processen og regulering af dyrene i skovene. Hele dagen (se annoncen) vil Hjallerup Jagtforening også stå klar med bue og pil som I kan prøve at skyde med i parken ved Vildmosegaard.

Politiet kommer forbi med en politibil kl. 13.00 og fortæller gæsterne om deres spændende arbejde og I kan se bilen indefra.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...