HANDEL: Hadsund-butik åbnede fredag med begrænset kundetal ad gangen

HADSUND: Fredag op til weekenden 17. april genåbnede Matas på Butikscenter Hadsund på opfordring fra mange lokale kunder.

Butikschef Hanne Riis fortæller, at hun har haft rigtig mange henvendelser fra kunder, der har haft et stort ønske om, at butikken ville åbne igen.

Selvom Matas ligger i et center, må de gerne holde åbent og centrets indgange er åbne.

Men det er stadig ikke tilladt at opholde sig i Butikscenter Hadsund.

Hanne Riis og hendes fire ansatte står klar til at hjælpe kunderne med alt lige fra plejeprodukter, kosttilskud, håndkøbsmedicin.

Butikken tager naturligvis fortsat alle forholdsregler omkring afstand, rengøring, testere, håndsprit og max. 18 kunder af gangen, så der kan trygt købes ind i butikken.

Skulle du foretrække at handle online, lader det sig fortsat gøre.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...