X Men Dark Phoenix kan ses i Hadsund Bio fra torsdag

HADSUND: Superheltefilmen X-Men: Dark Phoenix udgør nyeste i serien om Marvels mutanter, der vil fokusere på Jean Greys forvandling til den mægtige Phoenix.

Filmen har danmarkspremiere 6. juni i Hadsund Bio 1+2.

Men der står også to andre premierefilm på plakaten - Kvinde på Krigsstien og Aladdin med både dansk og engelsk tale.

X Men: Dark Phoenix fortæller historien om en af X Men universets mest elskede karakterer, Jean Grey, og hendes forvandling til den ikoniske Dark Phoenix.

Redningsaktion i Ydre Rum

Under en redningsaktion i Ydre Rum bliver Jean ramt af en ukendt kosmisk kræft, der forvandler hende til en af de mest magtfulde mutanter nogensinde.

Jean kæmper med sine nye, ustabile kræfter, samtidigt med at hendes personlige dæmoner driver hende ud over kanten, splitter X Men familien ad og truer al menneskelig eksistens.

Filmen udgør kulminationen på 20 år i X Men universet, hvor kendte mutanter møder deres mest magtfulde fjende nogensinde - deres egen Jean Grey.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...