Økonomien er på plads, og lige nu arbejdes på at skaffe unge fra hele kommunen - også den sydlige del - til projekt Mariagerfjord Cykler

Mariagerfjord cykler snart igen derudaf.

Første briefing foregår onsdag 23. oktober - og fra onsdag 30. oktober og de kommende mange onsdage står den på spinning hos Hobro Helsesport.

Og at der vitterligt er tale om, at (hele) Mariagerfjord Cykler, vil initiativtager Bent Ringgaard bogstaveligt gerne leve op til i højere grad end hidtil.

Gerne unge fra Hadsund

- Ud over Hobro har vi har da haft deltagere fra byer som Ajstrup, Rostrup, Øster Doense og Valsgaard.

Men vi vil gerne række ud til byer som Hadsund og Øster Hurup og gøre projektet kommunedækkende.

Det vil samtidig styrke muligheden for at skaffe sponsorer fra den sydlige del af kommunen, forklarer Bent Ringgaard.

Onsdag 23. oktober klokken 16.30 mødes Ringgaard og hans team af hjælpere til den første briefing med de unge, som overvejer at deltage i 2018 udgaven af Mariagerfjord Cykler.

Endemålet er en 750 kilometer lang cykeltur fra Hobro til Berlin.

Fælles for de unge, som aldersmæssigt ligger mellem 18 og 29 år, er, at de af forskellig grunde ikke har formået at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Økonomien på plads

Men erfaringerne fra de to første hold viser, at de fleste netop formår at løfte sig videre oven på et ni måneders træningsforløb med Mariagerfjord Cykler.

Det mange anstrengelser med timevis af spinning i træningslokalet hos Hobro Helsesport og hundredvis af kilometer på landevej lønner sig ved at styrke deltagerne både fysisk og mentalt.

Og økonomien er faldet på plads. Ud over hjælp fra private sponsorer i form af penge eller naturalier yder arbejdsmarkedsrådet 100.000 kroner,.

Med det netop vedtagne budget står Mariagerfjord Kommune klar til at bakke op med et lignende beløb næste år.

De unge deltager gratis hele vejen igennem og får al forplejning under turen samt professionelt cykeludstyr til Berlin betalt.

Blot håber Bent Ringgaard altså at se en geografisk større spredning blandt deltagerne denne gang.

Op til 20 deltagere

Projektet har plads til maximalt 20 deltagere mellem 18 og 29 år.

Halvt så mange deltog og gennemførte turen i juli i år.

For hver tre til fem unge tilknyttes en "kaptajn", der fungerer som mentor og motivator, som holder de unge til ilden - og fast på at overholde indgåede aftaler.

De unge forpligter sig til at deltage i den fysiske træning, som til foråret øges til to ugentlige ture i sadlen.

- Når vi 23. oktober samles til briefing i det sædvanlige mødelokale hos Pajo Bolte.

- Så giver vi de unge nogle ilbud, men stiller også nogle betingelser.

Selv skal de unge formulere nogle mål, de gerne vil opfylde undervejs, forklarer Bent Ringgaard.

Fra projekt Mariagerfjord Cyklers side gøres et stort opsøgende arbejde for at finde og motivere unge mellem 18 og 29 år til at være med.

Formålet med projektet

- Vi har blandt andet god kontakt med Hobro Produktionshøjskole, og andre institutioner, hvor de unge, vi henvender os til, vil være at finde, uddyber Bent Ringgaard.

Formålet med projektet lyder således:

"At motivere unge piger og drenge, som af forskellige årsager endnu ikke er aktive på arbejdsmarkedet, og som måske har opfattelsen af, at de ikke dur til noget".

"Give dem mere selvtillid og mod til at forsøget noget på egen hånd, således at de efter projektets afslutning står langt bedre rustet til at påbegynde et arbejde eller en uddannelse".

"At skabe et stærkt socialt fællesskab i gruppen og bringe de unge i en fysisk form, så de får troen på sig selv med afsæt i et projekt, der også bliver en oplevelse for livet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...