Lone Kjær Kristensen og Jytte Nyborg indsamler billeder til en ny udstilling

HADSUND: Lige i øjeblikket er Lone Kjær Kristensen og Jytte Nyborg Sørensen ved at tilrettelægge og indsamle materiale til en udstilling med Otto Krank, der for mange år siden boede på Strandvejen i Hadsund.

Maleren Otto Krank boede nemlig mange år i Tøstrup Gamle Skole, hvor han blev inspireret af naturen og omgivelserne, og Lone og Jytte finder ham nu frem fra glemslen og er ved at lave en udstilling i Kolind, der får fernisering sidst i januar.

I dag er Ole Høj, Egevangen 4 i Hadsund det lokale led til de to tilrettelæggere, og han har lovet, at hjælpe med at finde evt. malerier på egnen, som kan bruges til en udstilling i kultur- og fritidscentret i Kolind, og efterlyser derfor malerier af Otto Krank fra hans tid i Hadsund.

Otto Krank er født 10. april 1917 i St. Quentin i Frankrig, og døde i 2009 i Haderslev, faderen var fransk og moderen dansk.

Otto Krank tegner og maler kom til Danmark som 3-årig og tog undervisning i tegning på Berlitz School og gik siden på kunstakademiet i København hos professor Axel Jørgensen fra 1933 til 1935, hvorefter et stipendium tillod ham et studium på et akademi i Tyskland.

Under krigen opholdt Otto Krank sig i Marokko, og efter søgte han undervisning ved Lécol de Art i Paris, hvor han studerede portrætmaleri i halvandet år.

I perioden fra 1957 til 1961 boede Otto Krank i Tøstrup Gamle skole, så derfor har han lokal interesse, siger tovholder Lone Kjær Kristensen,

Krank hentede inspiration i området til et omfattende værkproduktion, og han var særligt kendt for sine stemningsfyldte landskabsskildringer, hvor lyssætningen ofte spillede en afgørende rolle.

Udstillingen med Otto Kranks værker i Kolind kan ses fra 26. januar, hvor ambitionen er, at vise bredden af Otto Kranks arbejde,

Så har man et maleri af Otto Krank, der vil være oplagt at vise på udstilling, så er man meget velkommen til at kontakte Lone Kjær Kristensen på eskebakken@fiber.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...