Miljøminister Lea Wermelin besøgte plastgenanvendelsesvirksomhed

Mariager-virksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S havde mandag besøg af miljøminister Lea Wermelin

Miljøministeren havde efter en invitation udtrykt interesse for et besøg på plastgenanvendelsesvirksomheden i Mariager for at se og høre om virksomhedens nyeste opfindelse ” Georg”, som er et anlæg, der kan oparbejde husstandssorteret plast til genanvendt plast i høj kvalitet.

Miljømisteren havde ligeledes udtrykt en generel interesse for at komme virksomheden rundt for at opleve, hvordan plasten bliver genanvendt

Der blev i løbet af det mere end 1 time lange besøg udvekslet synspunkter om, hvoran det politiske system kan bakke op omkring plast-genanvendelse, ligesom Lea Wermelin fik set ”Georg” producere for fuld kraft.

- Vi er glade for ministerens besøg og for muligheden for at komme med vores synspunkter og ideer, og vi oplevede en positiv og lydhør minister, fortæller adm. direktør Franz Cuculiza

- Vores ønsker er helt klart, at det offentlige og private foretager grønne indkøb med fokus på mere genanvendelse, og at der lovgives om, at der skal bruges mere genanvendt plast som alternativ til nyvarer, hvor det er muligt, supplerer Gitte Buk Larsen, bestyrelsesformand i Aage Vestergaard Larsen A/S.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...