ØLPRODUKTION: Tirsdagsklubben til foredrag og smagsprøver fra Hadsund Bryghus, som drives af Mikkel Flott Krogh Andersen

HADSUND: Tirsdagsklubben m/k havde en fin eftermiddag i Hadsund Menighedscenter, hvor de var i selskab med Mikkel Flott Krogh Andersen fra Hadsund Bryghus.

Han fortalte gæsterne om, hvordan Hadsund Bryghuset blev til - og om produktionen.

- Vi smagte fire af hans egen produktion: Als, Hadsund, Ø. Hurup og Visborg øl og to alkoholfri øl fra anden udbyder.

- Mikkel Flott Krogh Andersen havde også taget to slags maltkorn og humle med, som han brugte i sin produktion af øl.

En meget spændende og berigende eftermiddag i øllets verden, oplyser firkløveret bag Tirsdagsklubben Søren og Birgitte Laursen samt Hanne og Ole Lassen.

Mikrobryggeri

Til de mange smagsprøver blev der også nydt sandwich fra Helles køkken, samt kaffe på kanden.

Hadsund Bryghus ApS er et lokalt mikrobryggeri placeret i Hadsund.

Visionen lyder på at skabe et levedygtigt mikrobryggeri, som kan være med til at fastholde udviklingen i Hadsund og omegn.

Derfor arbejder Mikkel Flott Krogh Andersen benhårdt på, at alle i lokalområdet skal have adgang til friskbrygget kvalitetsøl.

Mikkel Flott Krogh Andersen grundlagde Hadsund Bryghus og håndterer i det daglige alle de mange detaljer, der får bryggeriet til at køre rundt.

Sjovest at brygge øllet

Det sjoveste er helt klart at brygge øllet, og du kan møde Mikkel Flott Krogh Andersen i bryggeriet om fredagen fra klokken 12 for en snak om, hvad der er i gærtankene og måske købe lidt øl med hjem.

Hadsund Bryghus har også en støtteforening ”Bryghusets Venner”.

Her kan du opnå rabat på øllet i medlemsperioden og støtte op om bryggeriet drift.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...