LÆGETJEK: Ordningen har allerede vundet indpas - og nye tiltag er på vej

HIMMERLAND: Mange nordjyske patienter har allerede haft videokonsultationer med deres praktiserende læge

De nordjyske læger har i stor stil taget muligheden for videokonsultation til sig.

Allerede de første to dage sidste uge konsulterede lægerne masser 600 patienter over video.

Corona-situationen gør det nødvendigt at tilse patienterne på alternativ vis for at undgå smittespredning.

Skype og Facetime

Smitterisikoen ved Corona-virus har gjort det meget relevant at anvende videokonsultation frem for fremmøde, når patienter har brug for hjælp fra deres praktiserende læge

Derudover har lægerne også mulighed for at bruge andet programmer som Skype, Facetime til videokonsultationer, hvilket der ikke p.t. findes tal for.

Ligeså tilbyder nogle af Region Nordjyllands regionsklinikker en videokonsultationsløsning.

Ros fra regionsrådsformand

- Det er fantastisk at se, hvordan både lægerne og patienterne tager den nye mulighed til sig i denne særlige situation.

- Det er vigtigt, at vi tager alle værktøjer på hylden i brug, når det gælder om at mindske smittespredningen og samtidig kunne give et godt lægetilbud til borgerne, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation i Nordjylland, Annemette Alstrup, ser også videokonsultationer som et rigtig godt redskab for læger, når de i høj grad skal søge at mindske fremmødekonsultationer.

- Jeg er glad for, at mine kolleger lynhurtigt er begyndt at bruge videokonsultation.

- Det er vigtigt, at vi i denne situation får så optimale muligheder som muligt for at vurdere, hvornår det er nødvendigt at sende patienter ind på hospitalerne, anfører Annemette Astrup.

Sms link til patienten

- Det mindsker presset på dem.

- Videokonsultationer kan i nogle situationer erstatte en fysisk undersøgelse af patienterne, så vi ikke sender dem unødigt videre, uddyber Annemette Alstrup.

Den nuværende løsning fungerer ved, at lægen sender et sms-link til patienten, som så åbner et videolink til lægen.

Lægen kan se og høre patienten, men patienten kan ikke se lægen.

Praktiserende Lægers Organisation arbejder på en ny løsning i den eksisterende app ”Min Læge”, hvor både læge og patient vil kunne se hinanden.

Nye tiltag på vej

Den forventes at være klar i uge 13.

Her har de praktiserende læger brug for et videoudstyr, og det har Region Nordjylland nu købt og fået leveret.

Udstyret er på vej ud til de praktiserende læger, så de ligger klar til brug, når der gives grønt lys for løsningen i ”Min Læge”.

Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland (Nord-KAP) havde mandag og tirsdag uge 12 sendt cirka 60 styk videoudstyr ud i Region Nordjylland

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...