Sommertid er læsetid - på biblioteket i Hadsund får flittige læseheste en belønning

HADSUND: På biblioteket i Hadsund kan børn gennem hele sommerferien deltage i ”Sommerferiebogen for børn”, et tilbud der gælder fra 24. juni og frem til 16. august.

Opfordringen for børnene lyder: Lån, læs og anmeld fem bøger i din ferie og få en gavebog.

Sommertid er nemlig læsetid, og du kan læse lige der, hvor du har lyst - på stranden, i sofaen, i hængekøjen, på græsplænen eller i flyet.

Kom på biblioteket, bliv tilmeldt og få udleveret dit læsebevis.

Når du har læst fem bøger

Når du har læst fem bøger, udfylder du læsebeviset og anmelder bøgerne.

Læsebeviset afleveres derefter personligt til bibliotekets personale i vores betjente åbningstid - tidligst torsdag 25. juli og senest 16. august.

Du kan hente læsebeviset og starte sommerferielæsningen fra mandag 24. juni, men husk, at boggaven først kan afhentes mellem torsdag 25. juli og fredag 16. august.

Og det uanset hvor hurtigt du læser og anmelder.

Du skal være bosat i Mariagerfjord Kommune og være mellem 6 og 16 år. Du kan deltage én gang og få én boggave.

Om dette arrangement skal i øvrigt nævnes, at det er gratis, og at børnene kan komme i hele bibliotekets åbningstid sommeren igennem.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...