Hans Henrik Rasmussen
Onsdag 7. november holder XL-BYG Hadsund en aften kun for kvinder, hvor de kan hente masser af inspiration til hjemmet, og lidt om hvordan de kan ”bruge mandens værktøj” uden ham som styrmand. Foto: Boligstil

Lær at slå det næste søm i eller skrue en skrue i, uden din mand

HADSUND: Onsdag aften 7. november afholder XL-BYG i Hadsund en "Kvindeaften", hvor indehaver af Boligstil, Anita Wodstrup Madsen holder foredrag med temaet: Sådan gør du selv din bolig bedre.

Deltagerne får også at vide, hvordan du kan forny hele oplevelsen af et hjem med ganske få ændringer, for et moderne hjem må gerne være smukt, men i de fleste familier skal der også være plads til gummistøvler og uventede gæster.

Om Boligstil

Anita Wodstrup Madsen er indretningskonsulent og indehaver af Boligstil, som hun startede op i februar 2004.

- Mit kontor ligger i Aalborg, men jeg rådgiver kunder i hele landet, siger Anita Wodstrup Madsen, der arbejder med både privat og erhvervsmæssig indretning. Både i form af rådgivning, men også gerne med det praktiske i de opgaver, der kan følge efter en rådgivning. Det kan være indkøb, montering, oprydning og lignende.

Prøv og se produkterne

De kvindelige deltagere får også hjælp og viden om almindelig vedligeholdelse og vejledning af hjemmets øvrige installationer.

Det sørger konsulenter fra de medvirkende firmaer for: "Ryobi", batteridrevet værktøj, "hansgrohe", armatur til håndvask, køkkenvask og brus, "Trip Trap", sæbe og vedligeholdelse af dit træværk og dine gulve, "Expandet", søm, skruer og raw- plugs til ophæng på alle materialer samt "EGLO", lamper og pærer.

- Men vi er også vært ved lidt godt til ganen og har konkurrencer og fede præmier på højkant, sige direktør Rasmus V. Andersen, men husk tilmelding senest 2. november til Mette Thomassen evt. i butikken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...