Børnehave i Veddum får besøg af to kunstnere

VEDDUM: Kirsebærhaven, privat naturbørnehave i Veddum, har tilmeldt sig kulturprojektet: Kunstgødning - en tidlig kulturstart.

- Det er et projekt som foregår over 6 uger efter sommerferien, fortæller Lotte og personalet i Kirsebærhaven, hvor vi får besøg af 2 kunstnere, der sammen med børnene vi vil lave en masse spændende og kreative ting.

Projektets Vision

Børn er små væksthuse med spirende ideer og evner, der skal vandes og gødes.

Kunst-Gødning er med til at skabe gode vækstbetingelser for de 100 sprog børnene er født med. Projektet er baseret på mødet mellem kunstneren, barnet og pædagogen.

Kunst-Gødning handler om dannelse, som netop sker i dette ”rum”, hvor børn leger, eksperimenterer, møder det ukendte og tør lave fejl.

Kunstnerne, der skal ud til børnene, er vant til at arbejde med børn, og kunstnerduoerne sammensættes med forskellige kunstfagligheder, eksempelvis dans/billedkunst, scenekunst/foto eller litteratur/design.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...