Benedicte Riis er nu medlem af Eventyrernes klub og fortæller om det i Hadsund i januar

HADSUND: Benedicte vil fortælle om at vove sig ud på dybt vand og slippe drømmene fri.

Som hun siger: - Nogen tror at eventyrere sidder hyggeligt foran kaminen i et stort fint hus og planlægger deres eventyr. Det sker meget sjældent. Mange eventyr er opstået simpelthen for at vende ”lort til lagkage”, hvis jeg må være så fri. Man bliver skilt, man går fallit, man knalder hovedet imod sit kompetence-loft, man bliver dybt skuffet.... og så opstår eventyret, som den ”tredie og kreative mulighed”.

Og de muligheder har jeg været rigtig god til at udnytte og har haft fantastiske oplevelser som forfatter, musiker, sejler og eventyrer; men i overgangsperioderne er der gået ting i stykker.

Det bliver et foredrag med film, billeder og musik fra en vild sejltur over Atlanten.

Sammen kan vi mere

- det fortæller holdet bag KulturKaffe, der hører til i Hadsund KulturCenter.

Det har vist sig, at vi kan løfte mere for flere, ved at lave arrangementer sammen.

- Vi er utrolig glade for den store opbakning vi har fået fra borgerne i Hadsund og omegn. Det har givet os mod til at fortsætte, siger Hanne Guldhammer Møller. - Vi håber på at forårets arrangementer vil blive lige så velbesøgte. Vi starter med Benedicte Riis, der er en formidabel fortæller, og så slutter vi af med have guruen Claus Dalby i marts. Mon ikke det var en julegave værdig, tilføjer Hanne.

Holdet bag KulturKafffe består af LOF Mariagerfjord, Ældre Sagen Hadsund, Spillestedet Frikvarteret og Mariagerfjord Bibliotekerne

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...