Hans Henrik Rasmussen
ArkivFoto fra 2017

Fem sangkor sætter hinanden stævne den 10. oktober

HOBRO: Det er efterhånden blevet en fast tradition at korene i Mariagerfjord området holder en årlig kor aften, hvor publikum inviteres indenfor til en koncert for at se og høre, hvad der arbejdes med pt. af sange og korværker rundt om i korene. Arrangementet foregår igen i år i salen på Hobro Gymnasium, Amerikavej.

Til at stå for arrangementet går det på skift mellem korene. Onsild sangkor var med for første gang sidste år i 2017 og i år gik stafetten så til os med at stå for afviklingen af koncerten.

Korene som er med i denne pulje er Hobro Bykor, Mariagerfjord kammerkor, Rostrup sangkor, Hadsund koret, Als-Øster Hurup kirkekor og Onsild sangkor.

- Desværre måtte både Rostrup sangkor og Als Øster Hurup kirkekor melde fra i år. Derfor er Arosia koret fra Aars blevet inviteret med som gæstekor, så at vi er 5 kor repræsenteret, oplyser Dorte Rask Laursen fra Onsild Sangkor.

Aftenen består af et spændende varieret program hvor hver kor fremlægger 3-4 sange fra deres repertoire og der vil være 6 kendte fælles sange for publikum at synge med på i løbet af aftenen. Undervejs er der kaffe pause inden at 2. del fortsætter og afsluttes med et fælles nr. hvor alle kor er med på scenen og synger det flotte fælles nummer "Et mågeskrig og dagen bliver født", komponeret med korsats af komponisten John Høybye. Alle som har glæde for sang og musik er velkommen til at komme og høre på og synge med.

Der findes en Facebook side, som man også er velkommen til at gå ind på ved at søge "5 kor", så kan man lige dele begivenheden med sine venner og evt. også lige trykke på, om man deltager til arrangementet, så vi har en idé om, hvor mange vi skal lave kaffe og kage til.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...