VEDDUM: Fredag 1. februar fra klokken 13-17 er der et åbent hus-arrangement i Kirsebærhaven, landsbyen Veddums nye private daginstitution.

Alle interesserede er velkomne til at kigge indenfor på Veddum Hovedgade 44 og se det fine resultat, inviterer Tina Daugbjerg på vegne af Kirsebærhavens bestyrelse.

Bestyrelsen glæder sig meget til at vise, hvad et par landsbyer (Skelund og Veddum) formår, når de står sammen, med flot opbakning fra lokale håndværkere, som har arbejdet frivilligt.

Der vil være kaffe på kanden og kage til på åbent hus-dagen, og medlemmer af bestyrelse står klar til at vise rundt og fortælle.

Kirsebærhaven åbnede 2. januar i år med 17 børn. Den afløser Stjernen, den kommunale børnehave, som et flertal i Mariagerfjord Byråd lukkede.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...