Thomsen og Pia Jacobsen og fortæller og synger om julen på Jeppe Aakjærs tid på mandag

SKELUND: Eftermiddagshøjskolen i Den Bette Skole i Skelund holder juleferie hele december måned.

- Derfor ”juler” vi på mandag 26. november, oplyser Annie Sørensen og for at komme i den rette julestemning kommer Peter Thomsen og Pia Jacobsen og fortæller og synger om julen på Jeppe Aakjærs tid, mens vi bidrager til den rette stemning med gløgg og æbleskiver.

Om foredraget skriver Peter Thomsen: For Jeppe Aakjær varulven et højdepunkt i årets rytme. Et lyspunkt i en mørk tid. Et frikvarter fra det daglige slid. En mulighed for, at alle kunne spise sig mætte. Et håb, der kalder på det bedste i mennesker og indbyder til gavmildhed og fællesskab.

Selv overlevede Jeppe med nød og næppe sin første jul.

Pia og Peter - de kalder sig ”Mors Rok” - spinder tråden med nyn og sange fra det aakjærske juleunivers, mens sneflokke kommer vrimlende, spurven sidder stum bag kvist og julegrisen venter på Per Smed og en uafvendelig skæbne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...