Nordjyllands Historiske Museum på Rosendals Alle i Hadsund inviterede til julehygge i lørdags

HADSUND: Lørdag eftermiddag blev der julet på Nordjyllands Historiske Museum på Rosendals Alle i Hadsund, hvor Hadsund Lokalhistoriske Arkiv holder til. Gavebordet i tombolaen bugnede med fine gevinster, sponseret af byens butikker.

Der blev klippet og klistret, tegnet og malet samt hygget med gløgg, æbleskiver, saft og kaffe. De der var heldige i tombolaen kunne pakke op for de spændende gaver. I gangen var der en udstilling med gamle postkort, og på 1. sal var arkivet åbent, hvor der var frivillige, til at vise frem og besvare spørgsmål.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...