Byggeriet kommer som nævnt til at indeholde butik og seks lejligheder

HADSUND: Der er flere byggerier i gang i Hadsund, et af dem er i Mejerigade, hvor ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen Hadsund er ved at bygge nyt domicil til kontor og 6 lejligheder.

Vi har snakket med Palle G. Nielsen, ejendomsmægler og Valuar, MDE fra kontoret på Storegade og han fortæller, at man ikke har fået udarbejdet et visualiseringsfoto over byggeriet, hvor man kan se bygningen med de rigtige vinduer, farven på mursten mm, så vi nøjes med at vise hvordan facaden på bygningen bliver.

Byggeriet kommer som nævnt til at indeholde butik og 6 lejligheder, og der bliver parkeringskælder med 6 p-pladser og 6 depotrum til lejerne i kælderen, og kontor/butik ligger i stueplan, som kommer til at ligge lidt over vejniveau ved Alsvej. Bygningen bliver også med elevator i bygningen.

Der bliver 3 lejemål på 1. salen og yderligere 3 lejemål på 2. salen.

De 4 lejligheder i gavlene får altaner, mens de 2 lejligheder i midten får fransk altan, men alle lejlighederne vil få en rigtig fin udsigt til vandet og en helt central beliggenhed i byen. Lejlighederne ligger mellem 79-85 m2.

Palle G. Nielsen siger videre, at Peter Kristensen fra Nybyg er færdig med sokkel, rejsning af elementer ultimo maj og så skal de øvrige håndværkere i gang dernede, så vi har længe håbet på, at vores butik og de 6 lejemål kunne tages i brug ultimo 2019, men realistisk sker det nu nok nærmere i løbet af 1. kvartal af 2020.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...