At få renset kloak kan også være en spændende oplevelse. Hvis man ellers er tilstrækkeligt nysgerrig

Tirsdag i den forløbne uge, da børn og voksne sad og spiste frokost, bredte der sig en underlig duft i Kirsebærhaven i Veddum.

Børnene sad og diskuterede lidt frem og tilbage.

Der var én, der havde slået en prut, mente de, men de kunne ikke blive enige om, hvem det var.

Det viste sig til sidst, at det var Jes.

Jes er en del af Als Maskinstation. Han kom for at ordne en kloak, som var ved at stoppe til, og dagtilbudsleder Lise-Lotte Laugesen havde hidkaldt Jes uden at informere børnene på forhånd.

Jes gik i gang med at tømme og spule, mens børnene spiste frokost, men da børnene så, at der var besøg, gik det hurtigt med at spise færdig.

Bønene var meget optagede af Jes’ store traktor, og der var en pige, der sagde til Jes ”Det er en fed traktor, du har”

Det er ikke ligefrem det, han er vant til at høre fra kunderne.

Jes fik i øvrigt hurtigt løst problemet, og alle i Kirsebærhaven blev en oplevelse rigere.

- Der skal såmænd ikke så meget til for at underholde en flok nysgerrige børnehavebørn, konstaterer Lise-Lotte Laugesen efterfølgende.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...