23. juli får Mariager besøg af en domorganist fra Lucca i Toscana

MARIAGER: Mange Italien-elskere i Mariager og omegn har sikkert i årenes løb besøgt Lucca i Toscana.

Tirsdag 23. juli kommer Luccas domorganist, Giulia Biagetti, så til gengæld til det østhimmerlandske for at give sommerkoncert på orglet i Mariager Kirke.

Ikke helt uventet står der bl. a. italiensk musik på programmet.

Giulia Biagetti spiller italiensk musik af en række - for os danskere - ukendte komponister, men klassiske orgellande som Holland, Tyskland og Frankrig vil dog også være repræsenteret, ligesom koncerten 23. juli byder på en titurgisk suite i fire satser af den canadiske organist og komponist Denis Bedard.

Giulia Biagetti er selv født i Istanbul men havnede ad omveje i Lucca, hvor hun i 1996 blev ansat som organist ved St. Martin Cathedralen.

Sideløbende med organistjobbet underviser hun også på det lokale musikkonservatorium.

Efter koncerten i Mariager inviteres der - traditionen tro - på et glas vin/vand udenfor kirken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...