KONCERT: Kvartetten Modvind leverer god stemningsmusik søndag 1. marts

SDR. KONGERSLEV: Er du til irsk og skotsk stemningsmusik?

Søndag 1. marts klokken 16 stiller kvartetten Modvind op til koncert i Sdr. Kongerslev Kirke.

Her lægges op til en festlig eftermiddag med masser af god irsk og skotsk musik frembragt af instrumenter som vaskebræt, guitar, bas, mandolin og kazoo og så selvfølgelig masser af seng.

Modvind henter inspiration fra den traditionelle folkemusik fra Skotland, Irland og Amerika.

Du skal dog ikke blive overrasket, hvis der sniger sig enkelte sange ind fra engelske tresserbands som Beatles og Kinks og amerikanske Creedence Clearwater Revival, der huserede i slutningen af samme årti.

Modvind har blandt andet spillet til Tønder-festival, Tange Sø Festival og andre musikfestivaler, men også flere gange varmet op til Lars Lilholt Band.

En enkelt tv-optræden er det også blevet til.

Der er fri entré til koncerten.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...