Claus Dalby gæster Hadsund KulturCenter hvor han er inviteret til KulturKaffe

HADSUND: Claus Dalby holder for første gang foredrag. Så det er en stor fornøjelse at han kunne finde tid til at komme til en kop KulturKaffe i Hadsund KulturCenter 19. marts.

Mange har sikkert set Claus Dalby et utal af gange på tv eller har læst hans mange smukke bøger om blomster, krukker og drivhuse. Har du lyst til at møde ham i levende live, så køb din billet på himmerlandsbilleten.dk.

Grunden til at han kommer, er den nye bog han netop har udgivet. Claus Dalby fortæller: ” For en halv snes år tilbage luftede jeg for første gang ideen om at skrive en bog omhandlende mine plantekombinationer, brugen af farver og designmæssige betragtninger.

Mange har indimellem spurgt, hvornår bogen ville udkomme, og hver gang har jeg sagt, at jeg ikke helt var klar endnu. Men så for godt og vel et år siden besluttede jeg mig for, at nu skulle det altså være, og som titel valgte jeg: ’Selskabsplanter - plantekombinationer gennem et haveår’.”

Dalby fortæller også, at den bog de fleste af hans læsere nævner, er ’Den levende have’ fra 2004. Til det siger han:” Jeg bliver så glad, når folk fortæller, at ’Den levende have’ er deres bibel, og at deres haveinteresse blev vakt med den. Det er jeg virkelig stolt over. Det er mit store håb, at denne nye bog må blive en værdig afløser.”

Det er en aften for alle haveelskere og der vil med garati blive givet en masse tips til forårshaverne. Der serveres en kop kaffe til.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...