Røde Kors Hadsund brugte søndagen på at samle ind i byen

HADSUND: Søndag formiddag havde Røde Kors Hadsund inviteret alle på gåtur med indsamlingsbøssen. Teamet bag indsamlingen Majbrit Madsen (tv), Hanne Pedersen, leder Elisabeth Lübeck og Vibeke Samuelsen stod parat med 75 ruter i Hadsund og Omegn.

Først var der morgenkaffe med rundstykker sponseret af Hadsund Bageren i Vestergade, og i kystbyen sponserede Øster Hurup Bageri morgenbrødet, mens vand og frugt var givet af SuperBrugsen Hadsund. Derefter kunne de mange indsamlere vælge sig en rute, og efter hjemkomsten havde frivillige fra Røde Kors Butikken sørget for kaffe og kage.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...