Gruppen bag oprettelsen af en friskole i Skelund havde nogle travle timer på lørdagens bazar i Skelund

SKELUND: Det er ikke kun forældre, der har børn i Havbakkeskolens afdeling i Skelund, der bakker op om etableringen af en lokal friskole.

Det oplevede initiativgruppen bag oprettelsen af en friskole lørdag, da den tog opstilling med en stand på Bazar Skelund.

Her kom blandt andre også en del borgere fra Skelund og Veddum, som ikke længere har tilknytning til skolen, men som frygter, at en skolelukning vil betyde, at bysamfundene vil blive udsultet, hvis børnefamilierne vælger Skelund og Veddum fra.

Repræsentanterne for gruppen havde nogle travle timer med at fortælle de spørgelystne om, hvordan man tænker sig at etablere en friskole på stedet, hvor den kommunale ligger i dag, men hvor der vil være sidste skoledag op til sommerferien.

Flere plancher orienterede om skolestart og økonomien for forældrene ved at skifte fra kommunal til privatejet skole.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...