Fjordens Taxa klar med ture til København

HADSUND: Tag med på en hyggelig juletur til julepyntede Tivoli i København. Sådan lyder opfordringen fra Fjordens Taxa & Bus i Hadsund, hvor Bent Ole Hansen lige nu er ved at planlægge de kommende busture i forbindelse med julen.

Og allerede 23. og 24. november har selskabet den første juletur klar, nemlig en 1-dags tur til ”Jul i Tivoli”.

Lidt om turen

Når alle er samlet op, bliver der serveret kaffe og rundstykker i bussen på vej til hovedstaden. Der bliver holdt ryge/strækpause undervejs, og når man ankommer til Kongens Nytorv, kan man blive sat af ved Strøget, så man har mulighed for at gå en tur langs Strøget til Tivoli.

Man kan også vælge at blive sat af ved hovedindgangen til den berømte forlystelsespark.

I Tivoli kan man tilbringe en spændende og hyggelig dag, se juleudstillingen, nyde et måltid mad eller hvad man nu har lyst til.

Turen gentages igen 1. og 6. december, men husk tilmelding til selskabet.

Senere er Fjordens Taxa & Bus klar med en nyhed: Jul på Bakken, 30. november, samt 2. og 8. december.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...