HOBRO: 14. januar holder Studiekredsen på Hobro Bibliotek - i samarbejde med Folkeuniversitetet i Aalborg - et spændende foredrag om sejhvaler og andre hvaler i Mariager Fjord og resten af havet omkring Danmark.

Med en sejhvals uventede opdukken i Hobro Havn kom antallet af hvaler set eller strandet i Mariager Fjord op på ”mindst seks”. Den ”faste” hvalfauna i fjorden består kun af en enkelt art: marsvinet, men herudover har der i løbet af tiden også dokumenteret følgende ”gæstearter”: Hvidnæsen i 1982, Hvidskævingen i 1947, Almindelig delfin i 1939 og Spækhugger i 1891.

I aviserne kunne man i slutningen af maj 1892 læse om en ”grindehval” på 1900 pund (950 kg). I 1895 var der ”springere” på besøg.

Foredraget fortæller om hvaler generelt og deres forekomst i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Bælthavet og Østersøen - med særligt henblik på Mariager Fjord samt Randers Fjord og Langerak.

Carl Kinze (f. 1956) er kandidat og phd i cetologi (hvalkundskab) og var i mange år været fast tilknyttet Zoologisk Museum i København og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, hvor har i særlig grad specialiserede sig i Nordatlantens hvaler. Nu webmaster for hjemmesiden www.hvaler.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...