Ugen byder både på julehygge og julemarked

HADSUND: Også hos Støtteforeningen Skovgårdens Venner iler bestyrelsen med forberedelser til årets julestue.

Det er frivilliggruppen på Demenscenter Skovgården, der står for julehygge torsdag 21. november, hvor der laves juledekorationer med beboere og pårørende klokken 13 i dagcentret på Skovgården.

Lørdag 23. november klokken 10 inviteres til julemarked med tombola på Skovgården, hvor du kan købe gløgg, æbleskiver, kaffe, øl og vand.

- Og vi er som altid utrolig glade for den store hjælp og støtte, vi altid møder på vor vej rundt efter effekter til vor tombola, hos de mange forretninger og erhvervdrivende for den store opbakning til vores julemarked, fastslår Jørgen Sørensen fra Husvennerne på Skovgården, Timandsvej i Hadsund.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...