Tirsdag optræder ”Grown Up Boys” og ”Shu Bi Do It” ved årets tredje og sidste ”Koncert i Sommerlandet”

Tirsdag 14. juli afviklede Event Øster Hurup og Fruerlundparken årets anden ”Koncert i Sommerlandet”.

Poul Madsen, formand for Fruerlundparken fortæller:

- Vi havde fornøjelsen af at kunne byde velkommen til ”The Recycle Band” og ”Lost Vegas” der begge gav en forrygende koncert, og selv om den danske sommer viste sig fra den lidt dårligere side, var der høj stemning på hele pladsen under begge koncerter”.

Poul Madsen minder i øvrigt om, at det allerede på tirsdag 21. juli er tid for afholdelsen af årets ¨tredje og sidste ”Koncert i Sommerlandet”.

- Det er lykkes for os at få en samarbejdsaftale op at stå sammen med Dagli’ Brugsen Øster Hurup, der tilbyder ”To go poser” for 2 personer til 75 kr.

- Poserne vil blive udleveret i Fruerlundparken og kan nydes til ”Grown Up Boys” og ”Shu Bi Do It”, fortæller formanden for Fruerlundparken.

Samtidig minder Poul Madsen om, at der max på være 450 gæster på pladsen. Alle skal være siddende p.g.a. Covid-19. Der er opsat bænke, og pladsen åbner allerede kl. 15.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...