MØRKT: Foredrag 17. marts af den karismatiske Hans Petter Hougen - professor i retsmedicin

MARIAGERFJORD: Tirsdag 17. marts klokken 19 får Mariagerfjord Bibliotekerne besøg af professor i retsmedicin Hans Petter Hougen.

Og han fortæller om sin bog med den sigende titel: Udenfor Skinner Solen.

Foredraget hos Mariagerfjord Bibliotekerne kommer til at handle om at kunne glæde sig over livet, selv når døden fylder alt.

Den sker, når den karismatiske retsmediciner Hans Petter Hougen fortæller om flere af de sager, der har gjort mest indtryk på ham igennem livet.

Gennem mere end 30 år har Hans Petter Hougen beskæftiget sig med levende og døde inden for retsmedicinen.

Det har givet ham masser af grund til at reflektere og filosofere over liv og død, og det sætter han ord på i dette foredrag hos Mariagerfjord Bibliotekerne.

Når man står bøjet over et lig og beskæftiger sig med de mørke sider af samfundet, er det vigtigt at huske på at udenfor skinner solen.

Fra menneskelig ondskab i krige og kriminalsager, til naturkatastrofer og trafikulykker, som brat kan smadre familiers liv.

Hvordan vænner man sig til det, og bliver det aldrig for meget?

Kan humor redde ens sind fra at blive tynget af alt ondskaben?

Eller skal man være af en særlig støbning, for at kunne klare det?

Det forsøger Hans Petter Hougen at besvare til foredraget hos Mariagerfjord Bibliotekerne 17. marts.

Der vil være tid til både spørgsmål og dialog med publikum.

Billetter kan købes via www.himmerlandsbilletten.dk eller ved henvendelse hå¨et af bibliotekerne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...