Endnu en gang fik deltagerne i Fortælleværkstedet en spændende og levende fortæller om Hadsund gennem tiderne

HADSUND: Torsdag aften 12. september fik de fremmødte til ”Fortælleværkstedet” på Hadsund Egnsmuseum - flest mænd - et indblik i hvordan en forening har klaret sig igennem 135 år.

Her fortalte Leif Ringkær nemlig om Hadsunds første forening, der fik navnet Håndværkerforeningen.

Syv huse i 1840

I 1840 var her syv huse.

I 1854 fik stedet navn af handelsplads, og i 1880 boede her 290 beboere, og de var i 1890 vokset til 701.

Det var flest tilflyttere og de var ivrige for at arbejde.

Allerede i de første år havde foreningen fået oprette en alderdomsfond, så der kunne ydes hjælp til de gamle arbejdere og deres enker.

Foreningens formal var faglighed, samfundsnyttighed (omsorg) og selskabelighed.

Man forsøgte sig med en tombola, den gav 24 kr. i overskud.

Med nutidens øjne ikke meget, men på det tidspunkt ca. svarende til timelønnen for en håndværker.

Torvet - til en billig pris

1892 fik foreningen oprette en teknisk skole. Jo de ville noget, de gamle.

1889 ville H-foreningen gerne købe Torvet, men det blev solgt til anden side for 1500 kroner.

Dog fik de tre år senere tilbud om at købe Torvet, og det til en noget billigere pris.

De sørgede for brandudstyr, fik oprettet og bygget Skovpavillonen og lavede udflugter - alt for medlemmerne.

Nu var der kommet andre folk til byen, en læge, en advokat, købmænd, skomagere, slagtere, bagere m.fl.

De dannede Hadsund Borger- og Grundejerforening.

Sidst i 1800-tallet arrangeredes messer, hvor håndværkerne kunne se og høre om nye tiltag, så de kunne udvikle og dygtiggøre sig.

1897 havde dr. Kirk den første bil, og han havde også det første vandskyllende kloset.

1901 blev der lavet en lærlingeforening, og kort efter blev det også muligt at aflægge svendeprøve.

Og håndværkerforeningen blev i stand til at oprette stipendier sammen med fællesforeningen, ligesom det blev muligt at låne penge derfra.

1904 blev der bygget en bro, så man ikke længere var afhængige af at skule færges over, og i 905 lånte Hornbæk penge derfra til en frugtpresser. Dr. Kirk var politisk interesseret og medlem for radikalt venstre og sad også i mange andre bestyrelser.

Råben og skrigen

1910 fik vi politi og pressionen for det var en henvendelse om slagsmål, råben, skrigen, banken på vinduer og døre om natten.

Årsagen var sømændene fra de mange i havnen, der søgte til ”sutterne”.

Så kom 1. verdenskrig, og priserne på alt steg. Hadsund udviklede sig fra Ladested til by.

På et tidspunkt blev torvet renoveret og ligeledes hovedgaden.

For de, der færdes på gaden i dag, er det jo ikke til at forstå, at den før kunne være så pløret, at den ikke var til at færdes på.

1954 sluttede de to foreninger, der havde om ikke bekriget hinanden, så dog kæmpet om overtaget, sig sammen og blev til Hadsund Håndværker- og Borgerforening.

Hadsund Kommune

Nu var der jo også blevet sammenlagt flere små kommuner, og de blev til Hadsund Kommune.

Kommunen overtog nu mange af de opgaver, som Håndværkerforeningen i starten havde taget sig af.

Den havde faktisk været en pressionsgruppe.

1908 foregik den store Amtsudstilling i Hadsund, det har været fantastisk.

Byen voksede og på et tidspunkt var de 22 købmænd, fem slagtere, syv bagere, flere mælke- og slagteriudsalg.

Nu er det meste overtaget af supermarkeder.

Der kom flere foreninger til, så byen har i dag et stort antal, og de møder som regel flittigt op, når der arrangeres fakkel-optog gennem byen i særlige anledninger.

Trafikken gennem byen

Trafikken gennem byen voksede, og i 1976 blev der bygget en ny bro.

Begrundelsen lød på, at den første bro ikke var bygget til den enorme trafik.

- En spændende aften, hvor vi fik indblik i byen historie langt tilbage i tiden, siger Birte Overgaard, der står bag Fortælleværkstederne med hadsund Museumsforening og Lokalhistorisk Arkiv.

Til næste fortælleværksted - onsdag 9. oktober - kommer Franz Cuculiza, direktør hos Aage Vestergaard A/S i Mariager.

Han er gammel Hadsunddreng og fortæller om plastik gennem tiderne på god og ondt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...