Hadsund Fodslaw havde en dejlig vandre tur rundt om Birkesø lørdag 21. september

HADSUND: Hadsund Fodslaw havde en dejlig vandre tur rundt om Birkesø lørdag 21. september.

- Vi var omkring 50 personer der var mødt op ved tårnet foran indgangen til Lille Vildmosecentret. Solen skinnede og vejret var dejligt – det havde fået nogle nye til at møde op som havde læst om turen i medierne, fortæller Bente D. Sørensen, og efter at formand for hadsund Fodslaw, Rita Holt havde budt velkommen, fik vi lidt at vide om Vildmosecentret og Ingermann Sørensen fortalte lidt om, hvad vi kunne vendte at opleve på turen rundt om Birkesøen.

Deltagerne gik hen til tørvetogets endestation, hvor turen rundt om søen startede. Man gik på Nordsøstien rundt om søen, og stoppede op et par gange på turen for at nyde udsigten over søen med Kongerslev Kalkværk i baggrunden. Inden vi kom til vores velfortjente pause – kaffestop - måtte vi også igennem et lille stykke skov, hvor der var en grøft vi måtte over. De fleste kom tørskoet over.

Kaffen og den hjemme bagte kage indtog vi på P-pladsen ved indgangen til Tofte Sø Tårnet. Der var mulighed for at gå op i tårnet og se udsigten over Tofte Sø inden turen gik ud ad grusstien ud til landvejen tilbage til startstedet, siger Bente D. Sørensen

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...