HBs Petanqueafdeling holdt forleden - som den første afdeling i Hadsund Boldklub - medlemsmøde og generalforsamling i klubhuset på Stadionvej.

- Vi startede med at indtage nogle veltilberedte gule ærter med tilbehør, og efterfølgende blev der afviklet medlemsmøde, oplyser WEB-master i klubben, Henry Poulsen.

Peter Kristiansen blev valgt som dirigent og det klarede Peter med stor rutine.

Formanden aflagde bestyrelsens beretning, som blev indledt med mindeord for afdøde medlem Tage Overvad, der døde 26. januar 2017.

Formanden omtalte dels de interne aktiviteter og dels de eksterne.

Vi har traditionelt afviklet interne mesterskaber i hhv. single, double og trible. Vi har afholdt kommunemesterskaber, Hadsund Open og deltaget med 4 hold i Limfjordsturneringen alle med flotte 1. pladser.

Hadsund Open havde 40 hold til stævnet og Hadsund Boldklub vandt stævnet med en flot 1. plads til Birte Svanholm og Steen Villadsen. Vi har deltaget med 4 vinderholm i Limfjordsturneringen i finalestævne i Karolinelund og eet hold fik en flot 1. plads. Vi har haft en god sæson 2017 og der har været et fint samarbejde imellem alle de øvrige afdelinger i HB. Vi forventer i 2018 at fastholde den gode kurs. Vi arbejder på afholdelse af interne hjertestarter kurser og vi kan oplyse, at det forventes, at nyt tag på klubhuset bliver gennemført i uge 6/2018 (hvis vejret vil).

Leif Petersen oplæste det omdelte og reviderede regn skab. Driften i 2017 viser et overskud på kr. 4.825 og afdelingen har en formue i form af indestående i pengeinstitut på kr. 145.407,-.

Dette regnskab sammenholdt med genvalg af hele den 7 mands / kvindes bestyrelse og den fortsætter arbejdet i 2018.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...