”Ponyakademiet - En ny begyndelse” - er en realistisk historie om livet som ung rytter på en rideskole.

HADSUND: Charlotte Berwalds bog er første bind i serien om Ponyakademiet, hvor vi følger de forskellige ryttere på Jennifers rideskole, Vintergården.

Mange af eleverne er meget ambitiøse springryttere med store håb og drømme for fremtiden, men resultaterne kommer ikke af sig selv, så de må arbejde hårdt.

Serien følger dem på godt og ondt på denne rejse mod toppen.

En ny begyndelse handler om Frederikke, som ved at hjælpe med at muge ud i staldene, har fået en halvpart i sin elskede pony Daisy. Men en dag kører en blankpudset Audi ind på rideskolens gårdsplads, og ud stiger en rig dame i stiletter med sin datter. Datteren Emma kaster hurtigt sin kærlighed på Daisy, men Daisy er jo Frederikkes hest, så hvad skal der nu blive af hende?

Ponyakademiet er en børne- og ungdomsbog primært målrettet hestepiger.

Om forfatteren:

Charlotte Berwald (f. 1990) er opvokset i Hadsund.

I dag bor hun i Nørager ved Hobro, og læser Nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet. Ved siden af forfatterskabet er hun heste-entusiast og underviser i springtræning på højt niveau.

Hun er desuden forfatter til 4 romaner: Blodsøstre (2013), Dukkehuset (2015), Valkyrien (2016), samt Storhed og Fald (2018).

Den nye bog udkom 26. november 2018 på forlaget Historia, og illustreret af Ditte Løfgren Hagelskær.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...