Charlotte Østergaard er i gang med at flytte Hadsund Hudpleje til Storegade 40

HADSUND: Onsdag 27. november skulle Charlotte Østergaard fra Hadsund Hudpleje gerne være klar med flytningen af sin Butik på Butikscenter Hadsund til Storegade 40, hvor hun nu får mere plads.

Indehaver af Hadsund Hudpleje - som indtil nu har haft sin klinik i forbindelse med Hair Company på Butikstorvet 2 - startede sin klinik op i april sidste år, men grundet god vækst og pladsmangel rykker hun nu i større lokaler med egen facade og synlighed.

Charlotte Østergaard bor i Hadsund med mand og to børn, og har tidligere haft egen klinik i Aalborg i 8 år. Hun har ligeledes over 15 års brancheerfaring som kosmetolog og make-up artist, og tilbyder et bredt udvalg af behandlinger og har siden opstart udvidet med Lash Lift(permanent vippebuk) og Single hair extensions

Glæder mig til at tage mine nye lokaler i brug fra og med onsdag 27 november. Beliggenhed Storegade 40, hvor hun i forbindelse med åbning og Black Freiday fredag 29 november også har gode sorte tilbud, og har bl.a. behandling frem til kl 17, mens hun fra kl. 17 til kl. 22 byder alle velkommen til at kigge ind og se de nye lokaler.

- Jeg byder naturligvis på et glas bobler og lidt lækkert til ganen, slutter Charlotte Østergaard, der håber at se rigtig mange, glade Black Friday gæster på Storegade i Hadsund.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...