Hans Henrik Rasmussen
Hadsund bokse Simon Hald vandt guld ved Hancock Box Cup. Han ses her med træner Tommy Hansen (tv) og Kasper Højfeldt. Foto: Privat.

Simon Hald slog til ved stævne i Viborg

HADSUND: Weekenden 2. til 4. november blev den årlige turnering, Hancock Boxcup afholdt i Viborg.

Hadsund Amatør Bokseklub deltog med et af klubbens lovende talenter, Simon Hald som boksede i kategorien U15 - 50-60 kg

14-årige Simon Hald er et relativt nyt talent i HABK, men han boksede suverænt under turneringen og vandt overbevisende guld i finalen med dommerstemmerne 5-0.

Formanden for bokseklubben, Tommy Hansen er stolt af Simons resultat. - Simon er et stort talent, som vi forventer os meget af” siger han glad. Han peger på et nyt initiativ som medvirkende årsag til det flotte resultat: - Vi kan virkelig mærke i HABK at vi har fået Kasper Højfeldt Falck som træner i klubben, siger formanden. - Kasper har en teknisk indsigt og finesse som han giver videre til de boksere som har et særligt talent, og som er klar til at tage deres boksning til et nyt niveau. Kaspers arbejde med Simon har virkeligt vist sig at have gennemslagskraft, understreger han.

Formanden forklarer, at HABK oplever en fornyet interesse for kampboksningen for tiden. - Vi har flere nye talenter på vej og vi håber at se endnu flere til træning fremover.

Kampbokserne træner mandag eftermiddag og torsdag aften hos Hadsund Motion, Nørregade 13, og onsdag træner de sammen med motionsbokserne i Hadsund Hallerne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...