Det var en stolt far, som forleden kunne ønske sønnike behørigt til lykke med hole in one-bedriften på Mariagerfjord Golfklubs bane.

MARIAGERFJORD: Restauratør i Mariagerfjord Golfklub, Jan Thomassen, har det som en af sine faste opgaver at præmiere de golfspillere, der laver hole-in-ones på golfbanen i Aa Mølle.

Forleden var det hans egen søn, Mikkel, han kunne overrække whisky og gavekort til.

Mikkel Thomassen havde inviteret et par venner fra Aalborg på besøg på banen ved Mariager Fjord.

På hul 14 slog Mikkel et rimeligt skævt udsalg, der på mirakuløs vis og efter at have været et godt stykke udenfor greenen, alligevel fandt hullet til sidst.

Og så kunne den stolte far i øvrigt ønske sønnike behørigt til lykke med hole in one-bedriften.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...