Mariagerfjord Golfklub inviterer til sommergolf for både øvede og nybegyndere

MARIAGERFJORD: Du kan også være med, når Mariagerfjord Golfklub til august inviterer til Sjov Sommergolf i samarbejde med Danske golfklubber over hele landet, der tilbyder børn og unge at komme og prøve golfsporten og opleve livet i en golfklub.

Kom og prøv at spille golf til Sjov Sommergolf

Mange af landets golfklubber laver sjove aktiviteter for børn til august, og du er inviteret! Det eneste du skal have med er dit gode humør og tøj efter vejret. Ses vi? spørger Birte Svanholm fra sekretariatet.

Sjov Sommergolf er glæde, fællesskab, bevægelse, leg og masser af frisk luft og gode oplevelser. Golf kan nemlig noget helt specielt. Når man spiller golf, indgår man i et socialt fællesskab, og alle på tværs af alder, køn og niveau kan takket være det særlige handicap-system spille med og mod hinanden.

Alle børn og unge er velkomne til at kigge forbi og få en sjov oplevelse med golf til august, hvor vi håber at rigtig mange har lyst til dette.

Det er forskelligt fra golfklub til golfklub, hvad der er på programmet. Fælles er, at der er planlagt et sjovt program med en masse golf, leg, og konkurrencer, men Mariagerfjord Golfklub er med og tilbyder dig Sjov Sommergolf, men du kan også gå på opdagelse på din lokale golfklubs hjemmeside eller ring til dem for at høre om, hvad der er på programmet hos dem.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...