Knap et halvt hundrede mennesker var mandag aften i Øster Hurup med til at markere 100 års dagen for genforeningen

ØSTER HURUP: Det blev en stille sammenkomst ved den sten, der er rejst i en lille lund et par hundrede meter vest for kirken. Deltagerne samledes på parkeringspladsen ved kirken og gik så i samlet flok med små dannebrogsflag og syltetøjsglas med stearinlys hen til lunden, hvor flag og stearinlys blev plantet omkring stenen. Derefter blev der budt på en kop kaffe med brød i den lune sommeraften.

Det var menighedsrådet, der stod for arrangementet. Man havde lagt op til, at det skulle være betydeligt større - med sønderjysk kaffebord, optog mm. - men coronakrisen kom i vejen.

Under stenen er en flaske i en zinkkapsel med et dokument indmuret i soklen. Dokumentet har ordlyden:

I året 1920, da Sønderjylland efter 56 års udlændighed atter genforenedes med Danmark, rejste gårdejer Jørgen Peder Pedersen, Tonnisgård, denne sten på sin mark ud til alfavej vej som et taknemmeligt minde om den for alle danske så glædelige begivenhed.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...