Krastrupsøgaard Gårdbutik på Aalborgvej har udvidet og udvidet gennem årene

SKØRPING: I 1998 åbnede Lars Schou Andersen Krastrupsøgaard Gårdbutik på Aalborgvej 52 ved Skørping og i starten stod han selv for det hele.

Det varede dog ikke længe før Lars fik brug for hjælp for gårdbutikken var faktisk en stor succes der er vokset år for år.

I dag har gårdbutikken 2 svende, 1 lærling, 2 damer, der går til hånde + ungarbejdere til at pakke og så selvfølgelig mester selv. Der sammen med personalet brænder for butikken, for kvaliteten og fagligheden.

Frilandsgrise og kødkvæg går ude hele året og det kød, der sælges i gårdbutikken stammer herfra, derudover sælges også lammekød og fjerkræ. De færdige retter er lækre og 100 % hjemmelavet, det samme gælder pålæg, pølser og røgvarer samt de lange flæskesvær, hvor der laves 4-5 tons om året.

Mad ud af huset

Der leveres også masser af mad ud af huset til fester, firmaer, julefrokoster, pålægsfade og smørrebrød samt en nytårsmenu med 3 spændende retter.

Uden mine fantastiske og dygtige folk gik det ikke, siger Lars, og i Krastrupsøgaard Gårdbutik er alle stolte af, at blive kåret som vinder af Rebild Kommunes Vækst og udviklingspris i marts 2017! hvor der, ud over æren, fulgte en flot statuette og kr. 10.000,- med.

Et nyt tiltag – der startede i sidste weekend - ”Jul i Laden” kører hele december, men 28. november - der er datoen hvor Lars åbnede Gårdbutikken for 20 år siden - bliver fejret endda hele ugen med masser af gode tilbud.

Her er dyrene altid ude

Og Lars kan ikke bare se sig selv, men også sine kunder i øjnene, for han giver kunderne det, de betaler for – derfor er hans grise ude året rundt.

– En gris på friland må ret beset godt komme ind efter 5 til 6 uger, men mine grise går ude til dage, før de skal slagtes. Det er der ikke mange andre der gør, for det koster flere penge. Jeg synes ikke, at den korte udetid har noget at gøre med rigtig friland, siger Lars, der hellere end gerne lader kunderne komme med på marken, så de kan se, hvordan dyrene trives og er vokset op.

– Når kunderne spørger om vores grise har det godt, så siger vi: - Gå gerne ud og se til dem. Jeg vil have det godt med det vi sælger, afslutter Lars.

Lars har haft dyr på friland og gårdbutik siden starter i 1998.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...