Corona-nedlukning ser foreløbig ikke ud til at have haft den store effekt i Als-Ø. Hurup

Der er fortsat besøgende i sommerhusområderne ved Øster Hurup og fra Helberskov mod Als Odde.

Nedlukningen af syv nordjyske kommuner ser foreløbig ikke ud til at have haft indflydelse på udlejningen og ejernes egen brug af feriehusene.

Hovedparten af sommerhusejerne har ud over bopæl i lokalområdet bopæl i og ved Aalborg og Randers. Fra begge områder er der fortsat fri adgang.

Aktivitetsniveauet i den østlige del af Mariagerfjord Kommune er som følge af corona-krisen skruet ned på næsten et nulpunkt, men gæsterne nyder naturen ved blandt andet Mariager Fjords udmunding i Kattegat, hvor der de seneste dage har været mange gående, ligesom en del sommerhusejere benytter sig af, at besøgstallet er taget af, til en fiskekur. Bådejerne arbejder fortsat med at få deres fartøjer trukket på land og kørt hjem.

Als Borgerforenings campingplads på Havbakkerne og den umiddelbart syd for byskiltet er også lukket ned.

Hovedparten af campingvognene på Kattegat Strand Camping nord for Øster Hurup er ligeledes fjernet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...