Martin Jensen fortalte noget om hvordan det at være iværksætter og især bager, det er nemlig noget af en videnskab

HADSUND: At være iværksætter og især bager er noget af en videnskab.

Det blev alle vi, der var til Fortællerværksted på Museet onsdag formiddag 23. oktober, og hørte Martin Jensen fra Smagspaletten fortælle.

Først sang vi en særlig omskrivning af ”Der bor en bager”, både på rigsdansk og alsisk. Flot akkompagneret af Tobias, oplyser Birte Overgaard fra Hadsund Museumsforening og Lokalhistorisk Arkiv.

Martin Jensen fortalte om starten på deres bageri, og sagde: - Der skete noget i 2015, for der skulle vi have konfirmation, og en af gæsterne tålte ikke glutenprodukter. Vi ville gerne, at hun skulle føle sig godt tilpas, og ikke selv komme med en pose brød.

Derfor besøgte Lone og Martin et bageri i Nibe, der bagte naturligt, glutenfri bagværk. De hørte, snakkede, og spurgte, om Lone kunne blive ansat et par uger, men damen sagde: Gå hjem og start for jer selv.

Begge har arbejde ved siden af, men de kontaktede Erhvervsrådet, som fik stor ros, og som de har haft glæde af at arbejde sammen med. Ligeledes en revisor. De læste og spurgte. Mange ideer blev kasserede, de skulle lære. De tabte ikke modet. De skulle finde lokale. De blev tilbudt lokaler ved ”Hope”, der blev totalrenoveret ved deres egen og gode venners hjælp.

10. februar 2016 åbnede de en webshop for hele Danmark. Den blev set, og de blev kontaktet af bl.a. Meny. Nu skulle de så lære alt om detailsalg, stregkoder m.m.

De fik mediernes støtte.

De blev inviteret med til Nordjyllands Fødevaremesse, og via EU fik de sendt hestebønnemel, som man brugte i gamle dage og som er bæredygtigt. Novi sendte bud efter dem, og de deltog i flere andre messer.

Ved et arrangement for glutenfri ”patienter”, blev der spurgt om hvad der var i de produkter, som blev præsenteret for dem, og da der ikke kunne fremskaffes en sådan, nægtede de at spise.

Derimod var Bladt mødt frem med 10 forskellige produkter, og kunne fortælle, hvad der var i dem. Så kørte det.

Det er vigtigt for Lone og Martin, at det de fremstiller er et rent produkt, at det ligner andet bagværk, smager godt, og at de kan levere det.

Når deres varer transporteres til samlested, skal lastbilen være pinlig ren. Renlighed hersker der også i bageriet. Alt vejes nøjagtigt af, og spildes noget gøres der straks rent.

De har den glæde, at de fra EU er blev nomineret som VIP- iværksættere.

Foruden dem selv er der i øjeblikket en ansat. Det kan de gøre, fordi de ikke har en forretning med åbningstider. Dog kan alle komme og købe hver anden onsdag mellem kl, 14-17 i ulige uger.

Der er at marked, flere og flere bliver glutenallergikere. Det er et krævende og spændende arbejde.

Næste gang vi holder fortælleværksted bliver med provst Carsten Bøgh Pedersen onsdag aften 6. november hvor han bl.a. fortæller om: ”Det at få en medalje”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...