Søren Ultrik Thomsen kommer forbi Øster Tørslev på torsdag

ØSTER TØRSLEV: Torsdag 18. oktober gæster en af dansk litteraturs allerstørste, Søren Ulrik Thomsen, Øster Tørslev sognehus med en forfatteraften.

Det er menighedsrådene i Øster Tørslev-Dalbyover-Dalbyneder, der står bag arrangementet. Stedet har gennem årene haft besøg af rigtig mange af dansk litteraturs store navne.

Det gælder Peter Seeberg, Dea Trier Mørk, Ida Jessen, Naja Maria Aidt, Josephine Klougart for blot at nævne nogle.

Og nu er turen så kommet til Søren Ulrik Thomsen.

Han debuterede i 1981 med digtsamlingen ’City-slang’, der blev at i musik af Lars H. U. G. Siden er det blevet til en perlerække af bøger med digtsamlingen ’Hjemfalden’ som et af højdepunkterne.

Thomsen er meget velovervejet om skriveprocessen og omkring kultur i det hele taget. - Desuden har han markeret sig som varm fortaler for kirken og ikke mindst for dens klassiske højmesse. - På den måde foreligger fra hans hånd også en del essay-samlinger. For få år siden udkom ’Samlede Thomsen’, en mursten af en bog at være, men fuld af stærke tekster.

Om arrangementet, der gennemføres med støtte fra Kulturstyrelsen, siger sognepræst Peder Svejgaard, at det er vigtigt også i kirkelig sammenhæng at opleve stor kultur. Det vækker nysgerrigheden på livet i os og om os, og når så en så fremtrædende som Thomsen har et så positivt forhold til kirken, er det oplagt at invitere netop ham. Personligt glæder præsten sig, og han håber sammen med menighedsrådene, at rigtig mange vil finde vej til sognehuset den torsdag aften i efterårsferien. Der er naturligvis gratis adgang, føjer han til.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...