Christoffer og John fra Hadsund Autohandel er i fuld gang med et nyt kursusforløb, for at være bedre rustet til at kunne håndterer de ny el- og hybridbiler.

HADSUND: Udviklingen står ikke stille, når vi snakker om elektronik, og det gælder også biler. Der kommer flere og flere el- og hybridbiler på vejene, både fordi det er godt for miljøet, da der bliver brugt mindre brændstof, men også fordi de derfor er billigere i drift.

Derfor begyndte John Nielsen, værkfører hos Hadsund Autohandel, at tage på kursus i el- og hybridbiler.

- Jeg har været på sikkerhedskursus og service- og fejlfindingskursus på el- og hybridbiler, så nu kan jeg også reparere el- og hybridbiler. Sikkerheden i forbindelse med el- og hybridbiler er meget høj, da det er meget store mængder strøm i batterierne, fortæller John og fortsætter: - Jeg har været mekaniker i over 30 år, og der sker utrolig meget, når vi ser på udviklingen af biler. El- og Hybridbiler kræver noget helt specielt værktøj, og selve batteriet er utrolig komplekst.

John har været på forskellige kurser inden for el- og hybridbiler, og nu er han klædt på, til at lave service og reparationer på de nye biler. ”Det er en investering i fremtiden, og det er vigtigt at vi følger med udviklingen. En el-og hybridbil er ikke en bil, som dem vi kender fra tidligere. Her er der fokus på elmotor-styringssystemer og opladningsteknologier.

Hadsund Autohandel ser fremad, og mener, at el- og hybridbiler er en stor del af fremtidens bilpark. ”For os er el- og hybridbiler en vigtig del af fremtiden. Vi ser, at flere og flere bilejere både har en benzin- eller dieselbil og en el- eller hybridbil. Nu har vores kunder mulighed for, at få serviceret begge biler hos os, og det glæder vi os til”, fortæller John.

El- og hybridbil kurserne omhandler sikkerhed i forbindelse med arbejde på en el- og hybridbil. Sikkerheden betyder meget, da fejlhåndtering kan have fatale følger, for den medarbejder, der arbejder på bilen. Derudover omhandler kurserne, hvordan el- og hybridbiler er forskellige i forhold til almindelige personbiler.

”Service skal selvfølgelig laves efter de mærkespecifikke serviceskemaer, ligesom ved almindelige personbiler. Vi har også lært, hvordan vi fejlfinder på en el- og hybridmotor, hvilket er noget anderledes, da det er meget stærke spændinger vi har med at gøre” fortæller John.

Hos Hadsund Autohandel kan du nu også få serviceret og repareret din el- og hybridbil. Hadsund Autohandel har også investeret i det sikkerhedsudstyr, der er nødvendigt i forbindelse med serviceringen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...