AFFALD: Fire møder på de fire store biblioteketer i marts og april

MARIAGERFJORD: Ved du i grunden præcist, hvad du skal gøre med sit affald?

Til de særlige ”affaldscaféer”, som Mariagerfjord Bibliotekerne tager fat på i marts og april, sætter kommunens affaldsteam blandt andet fokus på, hvordan du korrekt sorterer affald

Men også på, hvad du snildt - og ofte - kan forbedre.

Hvilke fejl begår de fleste borgere?

Hvorledes håndterer du eksempelvis papiraffald?

Kan du putte reklamer med clips i papiraffald?

Hvad kan du overraskende putte i plastik/metal-affald?

Og hvad må du absolut ikke putte i?

Alle disse spørgsmål vil blive besvaret i løbet af aftenen, og der bliver også god mulighed for at få svar på egne spørgsmål, så du fremover kan sortere dit affald endnu bedre.

Sådan holdes møderne

Der afholdes affaldscafeer på de fire store afdelinger hos Mariagerfjord Bibliotekerne på følgende datoer:

Torsdag 5. marts: Hadsund Bibliotek klokken 16-17.30

Torsdag 19. marts: Mariager Bibliotek, klokken 16-17.30

Torsdag 2. april: Hobro Bibliotek, klokken 16-17.30

Torsdag 23. april: Arden Bibliotek, klokken 16-17.30

Det er gratis at deltage, men biletter skal hentes på www.himmerlandsbilletten.dk eller hos Mariagerfjord Bibliotekerne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...